Gasser og støv blandet med luft er kun eksplosive inden for visse koncentrationsgrænser. Under visse drifts- og omgivelsesbetingelser er det muligt at forblive uden for disse eksplosionsgrænser.
I forbindelse med støv er det vanskeligere at undgå eksplosive blandinger ved at begrænse koncentrationen. Ligger støvkoncentrationen i luften under den nedre eksplosionsgrænse, dannes der støvaflejringer, ved at støvpartiklerne synker ned, hvis der ikke er en tilstrækkelig luftbevægelse. Disse aflejringer kan op-hvirvles og derved skabe eksplosive blandinger.
Især i filtre udskilles støvpartikler, og der dannes støvansamlinger, som kan være forbundet med et betydeligt brand- og eksplosionspotentiale.
Gnistslukningsanlæg
Gnistslukningsanlæg er designet til detektering og slukning af gnister.
Gnister og gløder kan fungere som tændkilder for en brand eller eksplosion.
Én gnist, der tillades adgang til en støvsamler, som håndtere brændbart støv, er nok til at udløse en støveksplosion. Gløder og gnister kan ved hjælp af transportanlægget, hurtigt transporteres fra procesmaskiner til et opbevaringslager eller filter og starte en voldsom brand. I stedet for at forsøge at begrænse og håndtere brande og eksplosioner, er formålet med gnistslukningsanlæg at gribe tidligt ind, ved at detektere og slukke tændkilder inden de udvikler sig.
Gnistslukningsanlæg består hovedsageligt af; gnistdetektorer, en kontrolenhed, alarmmodul og slukke automatikker med trykforøgelses anlæg.