Brændbart støv – Test

Alt støv er unikt og skal testes for at reducere risikoen forbundet med brændbart støv. Faktorer som partikelstørrelse, Kst, Pmax og MIT har stor indflydelse. Uden en fuldstændig forståelse af de unikke faktorer for anlæggets støv er ethvert system, der bruges til at behandle dit støv, i fare. Egenskaberne ved brændbart støv er komplekse og unikke på hvert eneste punkt i dit forarbejdningssystem.

Vi kan tilbyde bestemmelse af støveksplosionsegenskaber ud fra de nyeste standarder. Disse parametre bruges til at bestemme den maksimale normaliserede hastighed for trykstigning (Kst) og det maksimale tryk (Pmax).

Beregning af konstruktionsstyrken på beholdere (filter, silo, elevatorer m.m.)

En eksplosionsaflastning er konstrueret til at forhindre eksplosionstrykket i en beholder (eller andet lukket volumen) at overskride beholderens konstruktionsstyrke, ved eventuelt at lede eksplosionen gennem en eksplosionsaflastning i beholderens vægge og for at reducere det maksimale eksplosionstryk (Pmax), til et reduceret eksplosionstryk (Pred), efter en antændelse. Generelt med en vellykket eksplosions aflastning vil Pred ikke overstige designstyrken af det beskyttede udstyr. Eksplosionsaflastningssystemer kan anvendes på brændbare gasser, brændbare tåger, eller brændbart støv.

For at kunne udføre den korrekte størrelsesberegning på aflastningsarealet kræves der viden til designstyrken på den beskyttede beholder. Det er ofte en udfordring og mange vil derfor kun kunne komme med en estimering ud fra et gæt og ikke noget beviseligt materiale. Dette medfører ofte et forket beregningsgrundlag, med de deraf mulige katastrofale følger. Ud fra dimensioner, materielle og fysiske påvirkninger kan vi udarbejde den nødvendige produktdokumentation af filteret/beholderens konstruktionsstyrke, som er nødvendig for en korrekt beregning af eksplosionssikkerheden.

MIT – Minimum Ignition Temperature

MIT Layer

Minimum antændelsestemperatur (MIT). Den laveste temperatur, hvorved støvet antændes, betragtes som MIT.

Antændelsestemperaturer for almindeligt brændbart støv og fibre

MIT Layer

Er den laveste temperatur på en overflade, hvor et støvlag, der hviler på overfladen, kan selvantænde. Den angives normalt for et 5 mm lag og falder ved tykkere lag.

MIT Cluod

Den minimale antændelsestemperatur (MIT) er den laveste temperatur på en varm overflade, der får en støvsky i stedet for et støvlag til at antænde og forplantes til en flamme. Testen følger EN 50281.

Cirka 0,1 g brændbart støv anbringes i en støvbeholder øverst i en temperaturstyret ovn med en åben bund. Støvet spredes med trykluft nedad forbi ovnens varme overflade for at se, om det antændes, og om der dannes flammer. Hvis støvet ikke antændes, øges temperaturen i ovnen, og testen gentages, indtil antændelse af støvet opstår.

Efter antændelsen er etableret, varieres massen af støvprøven samt injektionstrykket for at fastslå den mest eksplosive flammeudladning.

Ovnens temperatur reduceres derefter trinvist, indtil flammeudbredelsen ikke længere kan observeres. Ved denne temperatur varieres støvmassen og injektionstrykket for at bekræfte, at der ikke finder antændelse sted i løbet af ti på hinanden følgende tests. Den minimale antændelsestemperatur (MIT) er den laveste temperatur i ovnen, hvorved flammen observeres.

Cloud ignition temperature = Temperatur, hvorved en støvsky antændes

  • Temperaturen, hvorved en støvsky antændes fra en varm overflade, når støvet er ophængt i en sky.
  • Antændelses-temperaturen er normalt højere end ulme temperaturen.

MIE -Minimum Ignition Energy

MIE-testen måler, hvor let en støvsky antændes ved elektrisk og elektrostatisk udladning. Testen udføres i henhold til EN ISO / IEC 80079

Mængden af strøm, der minimum skal til for at antænde støv kan variere fra mindre end 1 mJ (f.eks. Aluminiumsstøv) til flere tusinde mJ. Minimumsværdien af støm afhænger f.eks. af stoftype, kornstørrelse, temperatur og fugtighedsindhold.

MIE-apparatet består af et rør placeret over en dispersionskop og udstyret med to elektroder. Elektroderne er forbundet til et kredsløb, der producerer en elektrisk gnist med kendt energistyrke

En afvejet mængde prøvemateriale, der består af brændbart støv blæses gennem røret med trykluft forbi antændelseskilden. Hvis der antændes en flamme, reduceres gnistens energi, indtil flammen ikke længere er tændt.

Testresultatet angives som et energiområde, der indikerer, at antændelse fandt sted ved den høje værdi og ingen antændelse fandt sted ved den lave værdi.

MIE er et mål for, hvor letantændelig en eksplosiv støvsky er. Ved at teste værdien for minimal antændelsesenergi får man et fingerpeg om, det er sandsynligt, at antændelse via elektrostatisk udladning fra personalet på anlægget eller procesforhold vil kunne forekomme i praksis.

Kst er deflagreringsindekset for støv, og Kst-testresultaterne giver en indikation af trykstigningen ved en støveksplosion. Jo større værdi for Kst, jo hurtigere er eksplosionen.

Pmaxer det maksimale tryk, der opnås under en eksplosion i et lukket kar.

Der anvendes ca. 300 gram prøvemateriale til Kst-testen. I denne test frigives støv i et 20-liters eksplosions testkammer og antændes ved hjælp af en kemisk proces. 20-liters testkammeret fastsætter maksimalt tryk og hastighed for trykstigning, hvis prøven eksploderer.

Disse parametre bruges til at fastlægge den maksimale normaliserede hastighed for trykstigning (Kst) og det maksimale tryk (Pmax).

Beregning og testning

Støvtype – Beregning og testning

Alt støv er unikt og skal testes for at reducere risikoen forbundet med brændbart støv. Faktorer som partikelstørrelse, Kst, Pmax og MIT har stor indflydelse.Uden en fuldstændig forståelse af de unikke faktorer for anlæggets støv er ethvert system, der bruges til at behandle dit støv, i fare.Egenskaberne ved brændbart støv er komplekse og unikke på hvert eneste punkt i dit forarbejdningssystem.

Vi kan tilbyde Bestemmelse af støveksplosionsegenskaber ud fra de nyeste standarder. Disse parametre bruges til at bestemme den maksimale normaliserede hastighed for trykstigning (Kst) og det maksimale tryk (Pmax).

Beregning af konstruktionsstyrken på beholdere (filter, silo, elevatorer m.m.)

En eksplosionsaflastning er konstrueret til at forhindre eksplosionstrykket i en beholder (eller andet lukket volumen) at overskride beholderens konstruktionsstyrke, ved eventuelt at lede eksplosionen gennem en eksplosionsaflastning i beholderens vægge og for at reducere det maksimale eksplosionstryk (Pmax), til et reduceret eksplosionstryk (Pred), efter en antændelse. Generelt med en vellykket eksplosion aflastning vil Pred ikke vil overstige design styrken af det beskyttede udstyr. Eksplosionsaflastningssystemer kan anvendes på brændbare gasser, brændbare tåger, eller brændbart støv.

For at kunne udføre den korrekte størrelsesberegning på aflastningsarealet kræves der viden til designstyrken på den beskyttede beholder. Det er ofte en udfordring og mange vil derfor kun kunne komme med en estimering ud fra et gæt og ikke noget beviseligt materiale. Dette medfører ofte et forket beregningsgrundlag, med de deraf mulige katastrofale følger. Ud fra dimensioner, materielle og fysiske påvirkninger kan vi udarbejde den nødvendige produktdokumentation af filteret/beholderens konstruktionsstyrke, som er nødvendig for en korrekt beregning af eksplosionssikkerheden.